11. Energi

Når naturvidenskabens skal beskrive energi

Naturvidenskaben beskriver forskellige former for energi, såsom stråleenergi fra solen, elektrisk energi i solceller og varmeenergi i en varm suppe. Derudover findes også andre energiformer.

Energi kan forvandles fra en form til en anden. Eksempelvis kan solens strålingsenergi omdannes til elektrisk energi i solceller, der igen kan omdannes til mikrobølger i en mikrobølgeovn, som til sidst kan omdannes til varmeenergi i en suppe osv.

**Figur 11.1:** Eksempel på energien omdannelse.

Energi udtrykker sig altid via en form for bevægelse, om det så er de bevægelser, vi kender som solens bølgeudstråling, elektroners bevægelser i solceller eller atomers bevægelse i en varm suppe. Bevægelse er således energiens måde at eksistere på.

Ligheder og forskelligheder i naturvidenskabens og åndsvidenskabens beskrivelse af energi

Både naturvidenskaben og åndsvidenskaben er enige om, at bevægelse dybest set er et udtryk for energi. Samtidig er naturvidenskaben og åndsvidenskaben enige om, at der findes en bevægelse, som vi objektivt kan observere og måle. Åndsvidenskaben kalder denne bevægelse for stambevægelsen (det navn bruger naturvidenskaben dog ikke), og netop stambevægelsen er således dét, der binder naturvidenskaben og åndsvidenskaben sammen.

Stambevægelsen kan sammenlignes med Rosette-stenen, der blev opdaget i Nil-deltaet i juli 1799. På Rossette-stenen er der skrevet den samme tekst på to sprog, nemlig egyptisk og oldgræsk, og da man allerede kendte oldgræsk, gav det dengang forskerne en mulighed for også at tyde de egyptiske hieroglyffer. Rosette-stenen havde således en oversætter-funktion mellem de to sprog.

**Figur 11.2:** Rosette-stenen gjorde det muligt at oversætte mellem oldgræsk og egyptiske hieroglyffer.

Som Rosette-stenen har stambevægelsen på samme måde en oversætter-funktion mellem naturvidenskaben og åndsvidenskaben. Når naturvidenskaben med sine mange måleapparater observerer bevægelse, ja så kan naturvidenskabsforskeren eksempelvis udlede, at der må findes en bagvedliggende energi. Det samme kan åndsforskeren udlede.

**Figur 11.3:** Stambevægelsen forener naturvidenskaben og åndsvidenskaben. Naturvidenskaben kalder det dog kun for “bevægelse”.

Der er dog også forskelligheder mellem naturvidenskaben og åndsvidenskaben. Mange dele af naturvidenskaben beskæftiger åndsvidenskab sig ikke med, herunder alle konkrete detaljer om størrelser, farver, vægt på fx. sten, træer, huse og biler osv. Åndsvidenskaben beskæftiger sig primært med åndelige principper og love. Naturvidenskaben anerkender på den anden side ikke – og er nok principielt imod – når åndsvidenskaben fremfører, at der findes både objektive bevægelser og subjektive bevægelser, som når der skelnes mellem den objektive stambevægelse og de fire subjektive aflæggerbevægelser: rum, tid, forvandling og materie. Ligeledes bruger naturvidenskaben ikke begrebet “de kvantitative elementer”, som den samlende betegnelse for stambevægelsen og de fire aflæggerbevægelser.

Naturvidenskaben betegner energi som “evnen til at udføre arbejde” hvorimod åndsvidenskaben betegner energi som “evnen til at skabe”. Derved sætter åndsvidenskaben også lighedstegn mellem arbejde og skabelse.

Energi fysisk set og åndsvidenskabeligt set

Naturvidenskaben beskriver ikke nærmere, hvad energien bag stambevægelsen er. Derfor vil naturvidenskabens syn på energi kunne beskrives som en cirkel, der kun består af en skal bestående af stambevægelse, hvortil det kun kan siges, at der findes en – og dermed ikke hvad det er – energi bag.

**Figur 11.4:** Naturvidenskaben kan ikke beskrive præcist, hvad energien bag stambevægelsen er. ^/16/

Åndsvidenskaben beskriver derimod energien bag stambevægelsen som bestående af seks grundenergier eller grundbevægelser. Grundenergierne eller grundbevægelserne er hver især bevægelser på et mere subtilt niveau i forhold til, hvad vi er i stand til at sanse, og derfor kan vi ikke se dem med vores blotte øje. Til sammen danner de dog stambevægelsen, som vi er i stand til at sanse.

**Figur 11.5:** Ifølge åndsvidenskaben dannes stambevægelsen af seks grundenergier ^/17/

Hver af de seks grundenergier (som vi bare kalder dem fremover velvidende, at de er bevægelser i subtil form) udtrykker en bestemt side af bevægelsen, nemlig det, vi kalder livsytringer. Med livsytring menes dét, vi kender som meningsindhold i det, vi sanser.

Grundenergiernes subtile bevægelser, der viser os meningsindholdet i stambevægelsen, kaldes også under ét for den kvalitative bevægelseskategori. Grunden til denne betegnelse skal findes i, at den kvalitative beskrivelse benyttes, når vi skal “måle” eller “veje” noget, som er svært at tælle, f.eks. følelser og tanker. Den kvantitative beskrivelse derimod gør, at vi beskriver noget, som er målbart i tal. Og netop samlebetegnelsen for stambevægelsen og de fire aflæggerbevægelser kaldes for den kvantitative bevægelseskategori.

Sammenhængene mellem de kvantitative bevægelser – stambevægelsen og de fire aflæggerbevægelser – samt de kvalitative bevægelser – grundenergierne – ses i nedenstående figur.

**Figur 11.6:** Figuren udtrykker, at dét, vi fornemmer som værende uden for os – den ydre verden – kan forstås som ét stort felt eller “hav” udelukkende bestående af objektive stambevægelser. Når vi sanser stambevægelsen, fornemmer vi det som noget værende inden i os – vores subjektive, indre verden. I vores indre verden danner vi vores indre forestillinger om rum og tid. Rum og tid giver os mulighed for at danne os forestillinger om forvandlinger (= handlingsforløb) samt give os fornemmelse af stoflighed i form af materie. Rum, tid, forvandlinger og materie er under ét benævnt som aflæggerbevægelser. Stambevægelsen og de fire aflæggerbevægelser kaldes for de kvantitative elementer eller under ét for den kvantitative bevægelseskategori. Det er dét, der kan udtrykkes i tal i form af måle- og vægtfacitter, som naturvidenskaben primært beskæftiger sig med. Det benævnes i figuren for “stofside-data” I stambevægelsen er der dog ifølge åndsvidenskaben også indlagt et meningsindhold i form af seks grundenergier eller subtile grundbevægelser. Disse grundenergier eller grundbevægelser giver sig til udtryk i praksis som det, vi kalder for følelser og tanker. Følelser og tanker kaldes også for de kvalitative elementer eller under ét den kvalitative bevægelseskategori. De kvalitative elementer er i følge åndsvidenskaben det samme som livsytringer, altså noget der er knyttet til levende væsener, og derfor benævnes de i figuren for “livsside-data”. Når vi skaber – eller manifesterer – stambevægelser i den ydre verden, indlægger vi altså samtidig følelser og tanker. Når vi sanser stambevægelser, kan vi udlede de indlagte følelser og tanker bag. Figuren udvides mere flere detaljer i kommende lektioner.

De seks grundenergier beskrives ud fra det kendetegn eller livsytring, som de hver især udtrykker. De kaldes i den korrekte rækkefølge (1) INSTINKT, (2) TYNGDE, (3) FØLELSE, (4) INTELLIGENS, (5) INTUITION og (6) HUKOMMELSE. Hvorfor netop disse navne er valgt, bekrives i senere lektioner.

Her skal dog kort fremhæves, at det der skaber det egentlige psykiske kraftfelt bag stambevægelsen er spændingen i mellem de to grundenergier: tyngdeenergien og følelsesenergien. Tyngdeenergien er kendetegnet ved at have en udvidende effekt, og følelsesenergien er kendetegnet ved at have en sammentrækkende/dæmpende effekt.

Tilsammen danner de to modsatrettede effekter enten en udvidende- eller en sammentrækkende stambevægelse, alt efter hvilken grundenergi, der er stærkest repræsenteret. Tyngdeenergien beskrives altid med orange farve, og følelsesenergien beskrives altid med gul farve. Følelseslivet kan fx. beskrives som kombinationen af de to grundenergier.

**Figur 11.7:** Det pskykiske kraftfelt bag stambevægelsen er primært dannet af grundenergierne tyngdeenergi og følelsesenergi. ^/18/

Tyngdeenergi og følelsesenergi udgør således til sammen det psykiske kraftfelt bag stambevægelsen. Det psykiske kraftfelt er det samme som vores følelsesliv. Intelligens, hukommelse og intuition er derimod svingninger i det psykiske kraftfelt, og det er disse tre grundenergier, som er danner selve meningsindholdet eller tankeindholdet indlagt i stambevægelsen. Instinktenergien udgør alt hvad, der kan beskrives som automatisering i stambevægelsen, herunder musklers automatiske respons, når vi bevæger vores krop osv. Alt dette vil blive uddybet i de kommende lektioner.

Grundenergiernes gruppering

Grundenergierne er grupperet i to hovedgrupper. Gruppe A er de materiedannende grundenergier, og de danner dét, vi kalder for følelseslivet. Gruppe A består af (1) instinktenergien, (2) tyngdeenergien og (3) følelsesenergien. Gruppe B er de forstandsdannende grundenergier, og de danner dét, vi kender som tankelivet. Gruppe B består af (4) intelligensenergien, (5) intiutionsenergien og (6) hukommelsesenergien.

**Figur 11.8:** De to grupperinger af grundenergi. (A) Materiedannende grundeenergier og (B) de forstandsdannende grundenergier ^/19/

Grundenergiernes styrkeforhold

Grundenergierne har forskellige indbyrdes styrke. Med styrke menes gennemtrængningssevne således, at den grundenergi, der har højest gennemtrængningsevne, kan gennemtrænge de andre grundenergier. Hvis vi sætter den svageste grundenergi – instinktenergien – til 20, så kan tyngdeenergien sættes til 40, følelsesenergien til 60, intelligensenergien 80, hukommelsesenergien til 100 og intuitionsenergien til 120.

Som det fremgår, så følger styrkeforholdet ikke altid nummereringen af grundenergierne. Det ses med (6) hukommelsesenergien og (5) intuitionsenergien. Mere om det senere.