Materie kan ifølge naturvidenskaben enten være på fast form (eksempelvis is), på flydende form (eksempelvis vand) eller på gasform (eksempelvis vanddamp). Forskellen på de tre tilstande er, hvor hurtigt molekylerne bevæger sig imellem hinanden, og deres bevægelseshastighed er afhængig af temperaturen. Kort sagt bevæger molekylerne sig hurtigere ved høj temperatur end ved lav temperatur. Se nedenstående figur.

Grunden til at vi kalder det for materie er, at det fremstår som en helhed, hvori vi – under normale omstændigheder – ikke kan skelne detaljerne fra hinanden. Vi kan eksempelvis ikke registrere de enkelte vandmolekyler H₂O fra hinanden, og vandet fremstår derfor som en samlet enhed. Materie kan beskives som en slags kollektiv vibrationsmasse.

Vi ved, at det er stambevægelsen, vi sanser, og at vi som en del af sanseprocessen danner vores eget indre, subjektive dynamiske livsrum. Rammerne for dette indre livsrum er dannet af vores egen skabelse af rum og tid, hvori vi oplever forvandling. Som en del af denne forvandling er også materien, da den i høj grad er afhængig af det rum- og tidspropertionsforhold, vi også kalder hastighed. Hastighed er defineret ved, hvor langt et objekt bevæger sig inden for en given tid, og som nævnt ovenfor er materiens tilstand – fast, flydende eller gasformig – netop afhængig af hastigheden, hvormed dens molekyler bevæger sig mellem hinanden.

Vi er ikke vant til at opfatte materien som noget subjektivt. Vi tænker nok, at materie jo er noget, der er udenfor os. Så vi tænker nok typisk, at når vi ser en blå vase, er den udenfor os, og i vores tanker skaber vi bare en kopi af den.

På en måde er det korrekt, men så ikke helt alligevel. Vi skal her skelne mellem stambevægelsen, og vores oplevelse af den. Stambevægelsen er udenfor os, men vores oplevelse af den, er inden i os. Det var sandsynligvis det, filosoffen Immanuel Kant henviste til, da han skelnede mellem de to begreber “Tingen i sig selv” og “Tingen for mig”.

“Tingen i sig selv” er stambevægelsen, og “Tingen for mig” er vores syn af stambevægelsen, og dermed en indre subjektiv oplevelse. Det er i vores syn, at form, farver, meningsindhold osv. dannes.

Med andre ord: I sin rent objektive fremtræden er materien identisk med en koncentreret kombination af mikrokosmiske stambevægelser. I sin fremtræden som materie betragtet er den derimod et produkt af vekselspillet mellem denne bevægelseskombination på den ene side og vores indadrettede aktivitet sansningen på den anden side.